Der findes mange måder at løse hverdagens problemer på. Ikke alle er lige gode…
Jeg har mødt mange mennesker, både ledere og medarbejdere, for hvem problemløsning anses som værende en banal og simpel forudsætning og som noget ”vi jo bare gør hver dag”. Det anses sjældent som en konkret og efterspurgt egenskab at være en dygtig og trænet problemløser. Ledelsen antager ofte, at alle ansatte kan løse problemer hurtigt og effektivt, som en naturlig del af jobbet. Baseret på de sidste godt 20 år af mit karriereforløb, er det dog min erfaring, at der lige netop her ofte ligger mange ressourcer gemt, som ikke anvendes systematisk i mange virksomheder. En masse viden og kompetencer, som bliver tabt på gulvet – hver dag. To af de primære årsager til dette er som regel, at man ganske enkelt ikke er opmærksom på potentialet ved at arbejde systematisk med problemløsning eller at man simpelthen ikke ved hvordan, man skal gribe an, at arbejde med struktureret problemløsning i praksis.
En struktureret og metodisk tilgang til problemløsning kan faktisk blive et effektivt redskab, som kan løfte det faglige niveau og effektiviteten i de fleste organisationer og kan sikre mange værdiskabende resultater i den daglige drift. Resultater som ofte overses og derved går tabt. For slet ikke at tale om den indvirkning det kan have på kulturen og den daglige trivsel i organisationen. Det er ikke unormalt at se en stigning i trivsel og den generelle motivation blandt medarbejderne, når de dagligt involveres i udviklingen af den daglige drift og får indflydelse herpå.
Teori og praksis
Kort sagt: For mange virksomheder overser mulighederne ved at arbejde med struktureret problemløsning. Når det typisk anses som værende en ”naturlig del af hverdagen” at løse problemer, er det jo ikke noget, der kræver nogen særlig opmærksomhed. Men det betyder desværre også, at mange virksomheder hver dag går glip af værdiskabende muligheder i den daglige drift. Det er dog heldigvis aldrig for sent at gøre noget ved det. Men hvordan gør man noget ved det?
I teorien er de følgende 4 punkter de vigtigste grundsten i at arbejde struktureret med problemløsning og forbedringer:
1. Der skal skabes ”rum” til problemløsning og kreativ tænkning i organisationen. Det er ikke nok, at ledelsen beder sine ansatte om det – der skal skabes en kultur, som understøtter og motiverer arbejdet med problemløsning i hele organisationen.
2. Der skal afsættes tid til problemløsning og kreativ tænkning. Igen spiller kulturen ind – det skal være accepteret, at der anvendes tid til nytænkning og afprøvning af forbedringer.
3. Der skal være en struktureret tilgang til problemløsningen og nytænkningen. Der skal anvendes redskaber og metoder, som underbygger og sikrer, at de bedste ideer og løsninger opsamles og omdannes til konkrete forbedringer.
4. Ideer og løsninger må ikke blive til ”løs snak” og derved risikere at blive ”tabt på gulvet”, men skal implementeres og anvendes til at skabe konkrete resultater. Ellers bliver arbejdet med problemløsning bare en fjollet og ligegyldig ”organisatorisk gimmick”, som hurtigt mister sin berettigelse. Løsningerne skal forankres i den daglige drift.
Disse 4 punkter lyder jo alle fornuftige og gode i teorien. Men én ting er teori, en anden er praksis. Hvordan kommer man fra teorien og de gode hensigter og frem til konkrete resultater? Hvilke konkrete værktøjer og metoder skal anvendes, for at kunne arbejde struktureret med problemløsning og løbende forbedringer? Og hvordan anvendes de enkelte værktøjer i den virkelige verden?
Ét redskab ud af mange
Et redskab, som igennem mange år og i utallige organisationer har bevist sit værd er forbedringstavler og arbejdet med løbende forbedringer, også kaldet Kaizen-tavler.
Tavler som undertegnede selv har arbejdet med og implementeret i mange forskellige virksomheder og organisationer. Implementering og anvendelse af forbedringstavler vil i enhver organisation medvirke til at understøtte alle 4 ovennævnte punkter – under forudsætning af, at de implementeres korrekt og anvendes systematisk. Dette betyder bl.a. at der skal være ejerskab for tavlerne på alle niveauer i organisationen. Brug af tavlerne sikrer bl.a. fokus og opfølgning på alle ideer og iværksatte tiltag og understøtter en kultur, hvor alle medarbejdernes ressourcer og kompetencer kommer i spil. Altså en kultur hvor medarbejdernes fulde viden og kompetencer systematisk anvendes i udviklingen af den daglige drift.
Men forbedringstavler er blot ét redskab ud af mange i arbejdet med struktureret problemløsning. Der eksisterer mange andre anerkendte og velafprøvede metoder og værktøjer, som kan understøtte og sikre en effektiv kultur omkring problemløsning og løbende udvikling af driften.
Er du nysgerrig efter at vide mere om, hvordan du kan arbejde med struktureret problemløsning og få et dybdegående kendskab til anvendelsen af nogle af de bedste og mest effektive metoder og værktøjer i praksis, så vil jeg glæde mig til at introducere dig herfor på mit online kursus ”KONKRET PROBLEMLØSNING OG STRUKTURERET SUND FORNUFT”. Her har jeg samlet godt 20 års erfaring i arbejdet med problemløsning og den viden, vil jeg meget gerne dele med dig.
Du kan læse mere om og tilmelde dig kursusforløbet her: https://leanvaerkstedet.dk/?page_id=347
Har du spørgsmål er du også meget velkommen til at give mig et kald eller sende mig en besked.
De bedste hilsner
Tommy, Lean Værkstedet
23 26 90 01
#lean #sundfornuft #problemløsning #leanværkstedet #kursus