– Lean og forbedringsledelse for ledere
Forandringer er først lig med forbedringer, når medarbejderne har taget ejerskab for forandringen. Bliv Lean Leder og gennemfør værdiskabende forbedringsindsatser i din organisation.
Målgruppe
Kurset er primært udviklet til ledere, men er du ikke leder, er du dog også velkommen. På dette kursus fokuseres der på Lean ledelse og hvad det vil sige, at være leder i en Lean kultur. Som leder er man ikke nødvendigvis den, der skal drive implementeringen af forbedringer, men man skal kunne igangsætte, efterspørge og støtte op om forbedringsaktiviteter, hvilket dette kursus vil understøtte.
Kurset udbydes i en åben og en lukket udgave:
- Det åbne kursus er åben for tilmelding via leanvaerkstedet.dk og afholdes i et undervisningslokale.
- Det lukkede kursus tilbydes som en pakkeløsning til en virksomhed, der ønsker at træne sine ledere i Lean og forbedringsledelse. Lukkede kurser afholdes lokalt hos den pågældende virksomhed.
Udbytte
Lean Leder kurset giver dig en bred forståelse af Lean tankegangen og metoder, som grundlag for planlægning og gennemførelse af forbedringsaktiviteter i din virksomhed. Du vil desuden kunne benytte udvalgte Lean værktøjer i det daglige arbejde efterfølgende. Efter kurset vil du få tilsendt et kursusbevis.
Indhold
Lean Leder kurset tager udgangspunkt i hvad Lean kultur og principper er. Der vil være fokus på lederens rolle i en forandringsproces, samt gennemgang af de mest benyttede Lean værktøjer. Formen er en blanding af teori og praktiske øvelser.
Varighed
Lean Leder er et 1 dags kursus og kræver ingen forberedelse. Bemærk, at der er begrænsede pladser på kurset.
Pris
Åbent kursus: 2.100,- eksl. moms pr. deltager. Ved samtidig tilmelding af 3 eller flere deltagere, gives der 15% i rabat på den samlede pris.
Lukket kursus: 18.000,- eksl. moms.
Yderligere information og tilmelding
For yderligere information og tilmelding kan der rettes henvendelse til Lean Værkstedet på tlf. 23 26 90 01 eller via nedenstående kontaktformular.